Hver torsdag kommer mit absolutte yndlingsprogram for tiden; Danmarks Næste Topmodel. Nej, det er ikke et særligt intellektuelt program, men hold nu op, hvor er jeg godt underholdt! Ej, men altså….hvem kan ellers skrue et tæppe med nogle stakkels piger, der går frem og tilbage, foran nogle tilfældige forbipasserende strøggæster, op til at være et meeeeget [...]

Hver torsdag kommer mit absolutte yndlingsprogram for tiden; Danmarks Næste Topmodel. Nej, det er ikke et særligt intellektuelt program, men hold nu op, hvor er jeg godt underholdt!

Ej, men altså….hvem kan ellers skrue et tæppe med nogle stakkels piger, der går frem og tilbage, foran nogle tilfældige forbipasserende strøggæster, op til at være et meeeeget vigtig modeshow? Med alvor i stemmen forklare en pige på str. 38 at hun er tyk (jeg gider ikke engang går ind i noget politisk moralsk korrekthed her…det er simpelthen så forkert at det næsten er morsomt. Næsten). Til gengæld kan man faktisk også være FOR tynd. Og det var Uffe Buchard, der sagde det. Det kom fuldstændig bag på mig.

Og hvordan skulle jeg ellers havde fundet ud af, at man kan snakke med SÅ stemte s’er, at man kun kan tro, at samtlige deltagere kun kan kende z’er og ikke s’er.Eller at man kan snakke med så meget luft i stemmen som de to model-wannabe-tvillinger. Vide at tisgult hår åbenbart er inde igen og at alle (jeg siger dig: A.L.L.E. i London render rundt med dipdye hår). Og hvis I vidste, hvor meget mit ordforråd bliver udvidet hver uge, bare ved at lytte til den kære Uffe Buchard (der ifølge ham selv i Mads og Monopolet ikke går med underbukser, fordi det får ham til at se tyk ud. Alt tæller.)

Jamen, jeg siger jer; min horisont og viden bliver SÅ meget udvidet hver torsdag