• Fest300

    by  • 6. maj 2012 • Fest, Jambo Shule, Velgørenhed • 1 Comment

     

    På lørdag er der fest på Nørrebro Teater. Masser af fest og sjov med Andreas Bo, Christian Fuhlendorff, Sanne Søndergaard og en masse andre. Alt sammen er for at hjælpe små børn i Afrika :D

    Eller sagt på en anden måde – sørge for at Jambo Shule 300 medlemmer – og gennem betaling hjælper de 300 medlemmer de små børn i Afrika med skolebøger, skolemøbler og skolegang.
    Og for at forklare det lidt nærmere:
    Jambo Shule er en lille non-profit organisation, der arbejder for at hjælpe forældreløse og udsatte børn i Kenya. Alle arbejder frivilligt både i Danmark og i Kenya. Derfor er Jambo Shules administrationsomkostninger nærmest ikke-eksisterende. 

    Et af Jambo Shules mål er at blive godkendt hos SKAT. En godkendelse betyder, at sponsorer kan trække deres donationer fra i SKAT. SKAT kræver 300 betalende medlemmer, før vores sponsorer får lov til at trække donationer fra. 300 betalende medlemmer er rigtig mange for en lille organisation, uden det store PR budget. Og derfor holder Jambo Shule fest på lørdag – nemlig for at runde 300 betalende medlemmer. For så bliver det meget nemmere, at hjælpe de afrikanske børn.

    Jeg er en lille smule indblandet i alt det her, da jeg har leget med sociale medier for Jambo Shule – men det gør ikke min opfordring til at deltage i festen mindre. Jeg er sikker på, at det bliver sjovt!

    Det koster 99 kroner – og for beløb får man både en sjov aften og et års medlemsskab af Jambo Shule. Billetterne køber du lige her. Der er kun 400 billetter til salg…så skynd dig!

    Og hvis du kommer, så kom lige over sig hej :) Bare ikke mens Andreas Bo er på scenen – for ham glææææder jeg mig til! ;)

     

    Vil du læse mere om Jambo Shule – så gå herind. Eller herind. Og der er også noget mere om eventet lige her.

    One Response to Fest300

    1. Pingback: Nyt hårbånd | Monalogen

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *